Kundeservicemedarbejder hos Izabel Camille og Sistie
Ønsker du at være en del af vores administrative team i Hillerød?
Vi søger en fuldtidsmedarbejder til vores kundeserviceteam, der kan tage fat og har erfaring med god kundeservice og ordrehåndtering.
Vores værdier og mål er, at være vores kunders foretrukne samarbejdspartner, have de gladeste medarbejdere og skabe glæde og begejstring hos kvinder, der vælger at købe Izabel Camille/Sistie.
Izabel Camille og Sistie er kendte og veletablerede brands indenfor smykker, accessoires og tøj, på det danske og norske marked. En spændende virksomhed med store vækstambitioner både i Danmark og på eksportmarkedet.
Opgaver
• Plukning og pakning af B2C ordrer (webordrer)
• Håndtering af returvarer og reklamationer
• Oprettelse af forhandlere i diverse administrative systemer
• Kundeservice primært via telefonen
• Diverse indkøb (f.eks. emballage) samt diverse administrative ad hoc opgaver
• Planlægning og deltagelse i outlets
• Ordrehåndtering af B2B ordrer (engros/butikker) (pluk, pak, fakturering)
Profil:
• Du har erfaring fra lign. administrative jobs
• Du er vant til, og har flair for at arbejde i nye IT-systemer (vi anvender hovedsagelig Traede, Webshipper og Shopify)
• Du er vant til at plukke og pakke varer til forsendelse
• Du er vant til at planlægge og strukturere din arbejdsdag
• Du trives bedst med ’styr på processerne’ og mange bolde i luften i en travl hverdag
• Kundeservice og tilfredse kunder, er en selvfølgelighed for dig
• Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Tysk og norsk er en fordel
Det er vores ambition, at både vores private kunder og forhandlere skal opleve den bedste kundeservice, via telefonen, behandling af ordrer og reklamationer gennem den daglige kontakt med Izabel Camille/Sistie.
Du vil indgå i tæt samarbejde med vores kundeserviceteam på 2 medarbejdere samt vores salgsteam.
Hvis ovenstående er det job du vil være glad for at stå op til om morgenen, vil vi se frem til at modtage en ansøgning sammen med dit CV. Begge sendes til Birgitte Milling – på mail bm@izabelcamille.com
Tiltrædelse start august 2022 og løbende ansøgningsfrist
Izabel Camille ApS
Slotsgade 65B1
3400 Hillerød