EKSPORT MANAGER

KAN DU ÅBNE DØRENE TIL EUROPA FOR SISTIE & IZABEL CAMILLE?

Sistie & Izabel Camille er danske succeshistorier inden for smykker og accessoires. Sistie er universet for smykker og accessoires, hvor unge kvinder sætter dagsordenen og gennem et kreativt univers fortæller deres historie (@sistieshop). Izabel Camille er smykkebrandet, der emmer af femininitet og romance (@izabelcamille_official). Begge brands rummer energien og historier fra mange seje kvinder.

VI HAR ALLEREDE FULD FART PÅ UDVIKLINGEN, OG VORES AMBITIONER FOR FREMTIDEN ER TÅRNHØJE.  

Derfor søger vi nu en Eksport Manager, der aktivt kan tage ansvar for at bringe vores Brands ud på nye markeder, og som samtidig formår at sætte endnu mere fart på vores eksisterende eksportmarkeder. Du vil ganske enkelt få en nøgleposition på vores fortsatte vækstrejse, i tæt samarbejde med ledelsen og resten af vores fantastiske hold af dygtige og kreative mennesker.

Du vil komme til en spændende og iderig virksomhed med store vækstambitioner, og hvor vi konstant arbejder med at udvikle vores brandidentitet, vores salgskanaler og vores kundetilfredshed.

Samtidig er Sistie & Izabel Camille en virksomhed med højt til loftet, og hvor vi værdsætter både dig og din indsats ligeligt, og hvor vores allesammens trivsel har en stor værdi for os.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at

  • Åbne nye markeder, både direkte til forhandlere, online, og via distributører og agenter.
  • Vedligeholde og udvikle relationerne og samarbejdet med eksisterende distributører og agenter.
  • Udarbejde salgsstrategier, budgetter, og planer for eksekvering af disse, samt kontinuerlig opfølgning.
  • Udvikle og gennemføre salgsfremmende aktiviteter og kampagner i samarbejde med marketing.

Din Baggrund

  • Du har allerede arbejdet aktivt med salg og eksportsalg, og forstår hvad der kræves for succes.
  • Du har kendskab til smykke/fashion og livstilssbranchen samt SoMe marketing.
  • Du har solid erfaring med B2B og har arbejdet med udenlandske distributører og agenter.
  • Du har arbejdet med E-commerce og omnichannel.

Din profil

  • Du besidder et højt personligt drive samt et kommercielt og salgsorienteret mindset.
  • Du er en teamplayer, der forstår og evner at motivere samarbejdspartnere til udvikling og vækst.
  • Du er innovativ, og kan omsætte kreative ideer til konkrete salgsaktiviteter.
  • Du er god til at opsætte mål og eksekvere.
  • Du er skarp på tal og evaluering af salgs data i dine salgsaktiviteter.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt og følger dine opgaver til dørs.
  • Du taler og skriver flydende engelsk, og har et godt kendskab til tysk.
  • Du har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
  • Du har en solid erhvervserfaring og faglige kompetence, der svarer til stillingen.
  • Du skal ligeledes være indstillet på en del rejseaktivitet, praktisk opsøgende salg og messeaktivitet i udlandet.

 

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af en innovativ, dynamisk og iderig virksomhed i konstant udvikling.
  • Et job med en central rolle i fremtidens vækstudvikling.
  • En fleksibel arbejdsplads med god kultur og arbejdsmiljø i højsædet.
  • Entusiastiske kollegaer og dedikeret ejere i en uformel flad organisation.
  • Løn efter kvalifikationer.

Passer vores ønsker på dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og stillingen besættes når den rigtige kandidat er fundet.

Ansøgningen skal sendes Birgitte Milling på bm@izabelcamille.com.

Tiltrædelse: snarest muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CEO Kamille Østergaard på tlf. 2183 2223 eller på ic@izabelcamille.com. For generelle spørgsmål: 4826 1650 eller bm@izabelcamille.com. 

Sistie, @sistiehop, www.sistieshop.com

Izabel Camille, @izabelcamille_official, www.izabelcamille.dk