Ensomhed er blot en følelse

af Sara Todorovic Juhl

Ensomhed er blot en følelse, men den kan få os til at føle os alene i hele verden.

Vi kender alle de dage eller nætter, hvor følelsen af ensomheden sluger os helt. Men følelsen er trods alt blot en følelse og den har altid eksisteret. I en eller anden kontekst har mennesker gennem generationerne været præget af ensomhed.

Hvad er det så? Det er en følelse af, at ens sociale og følelsesmæssige behov ikke bliver mødt af omverden, men alligevel har vi alle prøvet at være ensomme i et rum fyldt med andre mennesker.

Ensomhed er en følelse af at savne samvær og kontakt, skønt muligheden mange gange er lige foran næsen på dig. Følelsen bunder derfor ikke i realitet, hvilket er det spøjse og svære ved følelser – de kan ikke altid håndgribeliggøres eller retfærdiggøres.

Man kan være i et rum fyldt med alle sine venner, men alligevel føle sig omsluttet af sin egen ensomhed. Hvordan kan det nogensinde give mening?

Jeg mindes mit eget sabbatår, hvor jeg sad i haven for mig selv og blev ramt af ensomheden -  jeg kunne holde det inde mere. Gymnasiets ende havde hæmningsløst trukket mig væk fra mine venner. Dem omkring mig var så langsomt begyndt at starte studie, ellers havde de deres eget arbejde og så forsvinder man lidt fra hinandens horisont.

Min hverdag gik op i træning, arbejde og min daværende kæreste og resten af tiden følte jeg mig meget alene.

Det er sært at tænke tilbage på den tid nu, da jeg har så mange skønne mennesker omkring mig, som jeg ser rigtig ofte og føler mig tæt bundet til – men alligevel kan det ramme mig, når jeg ligger i sengen efter en lang dag med mine venner og det spirer: den der utrygge følelse af at føle sig uønsket alene.

I virkeligheden handler det ikke om noget så banalt som at være fysisk tæt på andre. Det handler om forbindelsen der ligger under overfladen, et menneskeligt og et usagt ønske om at føle sig forstået. Det er tit svært at føle sig forstået sådan rigtigt – kan man være så sær, underlig og har man så unikke tanker, at ingen vil kunne forstå dig? En følelse af, at ingen vil kunne kende dig og dine dybere sider.

Men tænk på det sådan her: når du læser dette her, så kan du helt sikkert genkende mange af følelserne, som jeg har beskrevet. Du har næsten sikkert haft disse følelser før; derfor er vi allerede to, som deler noget.

Jeg kan dog love dig, at vi to heller ikke er alene. Der er ikke noget unikt i ensomhed.

Der er intet, der er så svært at forstå – og ingen, der er så svære at kende.

Ensomhed er en byrde, som kan blive ufatteligt svær at bære, når man er helt alene om det.

Men behøver vi at være alene om ensomheden, når vi er så mange, som deler disse følelserne i alt hemmelighed? Måske kræver det bare et hej, en sårbar ærlighed og en vovet samtale?

Byrder vejer nemlig mindre, når de er delt med andre 💕

Kærligst Sara

Læs mere af Sara på hendes blog her.