Interview med Josephine Højbjerg aka Tinka
Min drøm er virkelighed
Sidst i oktober mødte sistie Josephine Chavarria Højbjerg til et eksklusivt interview om at være ung, gymnasieelev, skuespiller – og bo på Bornholm. I august startede Josephine på gymnasiet, men trangen til at gøre karriere, som skuespiller trækker også i retningen af storbyen.
Det hele startede med Lille Per
Det hele startede med filmen Lille Per som Josephine så i biografen med sin mor. Under filmen udbrød Josephine – jeg vil også være skuespiller! Og som 8-årig var Josephine til sin første casting i København.
Efter 4 castings og hårdt arbejde med at øve replikker fik Josephine rollen, som Pil i TV-serien Pendlerkids. Det var startskuddet til en spirende skuespillerkarriere. Siden hen har Josephine medvirket i et hav af TV-serier og spillefilm!
Casting og klæbehjerne
Men Josephine, hvordan kommer man til en casting?
I dag finder man de fleste castings på Facebook ,nettet eller via en casting agent. Nogle castings er åbne og dvs. der kommer tusindvis af piger og konkurrencen er hård.
Hvordan foregår en casting så?
Som regel får man tilsendt en tekst hvor der er tiltænkt en rolle til dig.
Og så handler det om at øve sig og huske replikker. Til selve castingoptagelsen spiller man typisk over for casteren som siger modrollens replikker.
Og hvad med at huske replikkerne?
Jeg har egentlig altid været god til at huske mine replikker – måske er det fordi jeg brænder for faget og så har jeg en smule klæbehjerne.
For jo! dette her er helt klart hendes drøm der er blevet til virkelighed!
Here I come USA
Hvad skal der ske efter Tinka og Kongespillet?
Jeg skal forsat gå i gymnasiet og spille skuespil, dog vil jeg ikke udelukke at jeg kunne finde på at droppe ud af gymnasiet, hvis jeg får jeg en stor rolle i en film eller tv-serie, selvom jeg godt ved at det er klogest at fortsætte i gymnasiet, men skuespil er mit liv, jeg brænder så meget for det.
Leonardo
Min største drøm ville være at komme til USA og møde mit store idol Leonardo Di Caprio, han er sygt sej og var mega lækker i Titanic, og så er han fantastisk dygtig. Tænk hvis jeg en dag kunne komme til at spille sammen med ham – det ville være for sindssygt! Det kommer jo nok ikke til at ske, men man har jo lov til at drømme.
Oplever du jalousi fra din omverden?
Tidligere blev jeg moppet i min klasse, måske pga. mit skuespil, jeg ved det ikke – men det sker heldigvis ikke i dag. Tror det ligger mere til børn fremfor teenagers. Og så skal man bare sige fra overfor dem der mopper!
Har du nogensinde følt dig usikker?
Ja det har jeg – når man er helt ny i skuespillerfaget så kan man godt føle sig usikker og ’ikke god nok’, når man går til en casting. Man vil jo gerne have rollen, og ved at der er mange andre der også gerne vil have den. Man skal være forberedt på at blive valgt fra pga. at man måske ikke har det rigtige udseende i forhold til rollen. Og her er det vigtigt at forstå, at det er rollen det handler om og ikke dig selv. Jeg elsker mit fag og brænder for det 100%, så jeg lader mig ikke slå ud af et ”nej”
Man skal kæmpe for det man drømmer om, og det kan være hårdt! Man kommer desværre ikke sovende til noget.
Så mit bedste råd til andre er;
Kæmp videre! Gå efter dine drømme! – giv aldrig op!
Hør hele interviewet med Josephine HER
Skriv en kommentar