Mia - Ung, ambitiøs og kreativ

 I vinteren 2019/20 mødtes Sistie med Mia Emilie Persson, som var sæsonens yngste deltager af Den Store Bagedyst 2019. På daværende tidspunkt var gymnasie-eleven fra Rungsted Gymnasium blot 17 år gammel og havde som 14-årig allerede været med i Masterchef Junior.

Mia var med i programmet sideløbende med hendes gymnasietid, hvilket gav hende en presset hverdag, hvor hun tacklede normale ungdomsærinder som afleveringer, skoletimer og eksamener alt imens hun også optog programmet i hverdagene.

12 år gammel med mad som interesse

Mia fik en smag for madlavning og bagning, da hun var blot 12 år gammel. Interessen tog til, men inden da, var hun faktisk meget kræsen og spiste ikke særlig mange ting.

 ”Da jeg var lille, var jeg super kræsen. Efterjeg begyndte at lave mad, bestemte jeg mig for, at jeg ville kunne lide flere ting – det lykkedes og i dag spiser jeg næsten alt. Der er næsten ikke noget, som jeg ikke kan lide.

Mia's sistie kager

Mia har bagt de fineste Sistiekager 💛 

Den Store Bagedyst – et ønske om udfordring.

Mia havde længe været glad for madlavning, men ønskede også at give sig selv nogle udfordringer og prøve kræfter med det søde køkken.

”Det har været den fedeste og sjoveste oplevelse at være med. Jeg har lært utroligt meget af det. Jeg er ikke blot blevet bedre til at bage, men jeg har også lært at være mere kreativ, struktureret og målrettet under enormt pres.”

Fra starten bestemte Mia sig for, at hun ikke ville tage det sikre valg i programmet. Hun ville gerne udfordre sig selv og skubbe sine grænser ved at tænke ud af boksen og gøre noget anderledes med hendes kager. Dette har til tider været grænseoverskridende, men det var vigtigt for hende, at hun selv var tilfreds og kunne stå 100% inde for hendes værker.

At skubbe sine grænser er ikke nyt for Mia, som har samme attitude i hendes private liv.

”Jeg kan virkelig anbefale at udfordre sig selv, det lærer man utroligt meget af! Jeg udfordrede også mig selv på gymnasiet, da jeg valgte at tage en global studieretning, hvor undervisningen primært er på engelsk. Jeg var ikke synderligt god til engelsk, men jeg ville gerne blive det.”

 

Den yngste pige

Mia var sæsonens yngste deltager og selvom hun til tider kunne mærke det, synes hun alligevel, at mange af de erfaringer var ens for alle på tværs af alder.

”Når det kommer til stykket tror jeg bare, at vi alle sammen har fået en kæmpe oplevelse og lært utroligt meget om os selv og alt muligt andet.”

Alligevel er der en forskel – for Mia havde også skole at tænke på ved siden af. Det er en udfordring i sig selv at være med i Den Store Bagedyst, men det blev ikke lettere af at have skole på tankerne også.

”Jeg må indrømme, at skolen nok blev lidt nedprioriteret, både i forhold til forberedelsen til timerne samt fraværet. Optagelserne blev altid filmet i hverdagene og derfor missede jeg mange timer.”

Det var underligt for Mia at komme tilbage til den normale hverdag, uden at kunne fortælle nogen om hendes oplevelser. Klassekammeraterne vidste godt, hvorfor hun var væk, hvilket kun øgede deres nysgerrighed. Det krævede, at hun trænede sig selv i at holde hemmeligheden for sig selv, indtil det kom ud.

”De sidste optagelser lå i min læseferie, hvilket sendte mig til min afsluttende eksamen helt uforberedt. Det gik dog alligevel heldigvis godt”

 

Fremtidens udsigter

Mia havde selvfølgelig sine egne forventninger til programmet, men endte også med at blive overrasket. Den Store Bagedyst fyldte meget i hendes liv, samt var det en kæmpe oplevelse, med erfaringer hun kan bruge i mange aspekter af livet fremover.

Hun føler at hendes hverdag er faldet tilbage til det normale efter programmerne, men at hendes deltagelse også har åbnet døre for sjove og spændende oplevelse – som fx hendes interview med Sistie.

Efter gymnasiet er der mange muligheder for Mia – hun er dog ikke så interesseret i at være hverken kok eller konditor.


”Jeg kunne dog godt tænke mig at arbejde med mad i en eller anden forstand, men jeg ved ikke præcis hvordan. Mad og formidling, måske udvikling… Jeg er meget glad for at udvikle opskrifter, som jeg deler på instagram eller min hjemmeside. Men det må tiden vise.”

 I første omgang skal Mia ud og opleve verden, når enden på gymnasietkommer nærmere. Uanset hvad, er vi her hos Sistie ikke i tvivl om, at der er en lys fremtid i sigte for talentfulde Mia ❤️

 


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer først vil være synlige når de er godkendt

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


You may also like

Se alle
Example blog post
Example blog post
Example blog post