Praktikant hos Sistie <3
Hvordan er det at være praktikant hos Sistie? Hvad laver man og hvor lang tid kan man være i praktik?
Vi er Sara Mathisen på 21 år og Sara Juhl på 28 år. Vi er begge studerende på KEA, Københavns Erhvervs Akademi og læser til Designteknolog på specialet marketing og kommunikation. I 2,5 måned har vi fået lov til at være en del af marketingafdelingen og prøvet kræfter med vores viden fra uddannelsen.
På kontoret er vi blevet mødt af et imødekommende og energisk team som har budt os godt velkommen og introduceret os til deres arbejdsopgaver. Gennem vores forløb har vi haft travlt med diverse arrangementer. Det har blandt andet budt på event af Anna Briands smykkelancering, travlhed hos kundeservice og december måned med julekalender. I mellemtiden har vi arbejdet med videoredigering og mindre grafiske opgaver.
Vi har haft ansvar for at lave SoMe content og derfor fået en forståelse for hvilke udfordringer der kan være. Dog har vi også haft rigtig meget sjov med det.
Har det været som forventet?
Sara M:
Som udgangspunkt havde jeg regnet med mest at være på sidelinjen og ikke få så meget ansvar. Rimelig hurtigt blev vi inddraget i de forskellige opgaver og fik lov til en masse. Der blev holdt et opstartsmøde hvor vi fik snakket om hvad jeg gerne ville opnå og have ud af praktikken. Det har været rigtig dejligt at have og gå ud fra, netop så man til sidst i forløbet kan kigge tilbage og sikre sig man har været igennem det hele. Perioden har været travl, primært i forbindelse med julekalenderen, så det har været vigtigt at holde tungen lige i munden. Det har givet et indblik i hvordan det fungerer i den virkelige verden, hvilket også var det vigtigste for mig.
Sara J:
Efter at have hørt fra veninder at man har oplevet hvordan praktikanter lavede alle de kedelige opgaver, som at sørge for kaffe, rydde op og andre kedelige praktiske opgaver. Blev jeg overrasket over, hvor meget ansvar og hvor mange spændende opgaver vi fik tildelt. Vi fik også fri snor til at lave SoMe content, grafisk arbejde, skydning og redigering af billeder, blogindlæg og andre ting vi kunne finde på som havde relevans for Izabel Camille / Sistie. Det har været spændende at få lov til at have den indflydelse og komme med nye input til virksomheden, som de kunne bruge, og opleve travlheden i julen. Forløbet er gået over alt forventning og jeg er glad for at have denne oplevelse med i baggagen.
Covid 19:
Vores praktikperiode har desværre været præget af Corona, hvilket også har haft betydning for forløbet. Anna Briands lanceringsevent måtte justeres lidt så det opfyldte de daværende restriktionerne, hvilket også betød vi måtte se med hjemmefra.
December bød udover en julekalender på et photoshoot til ss2021 kollektionen på Izabel Camille. Shootet fandt sted på Helsingør slot som viste sig at være rigtig smukt og charmerende. Det var rigtig sjovt at være med og få den oplevelse med. Når man ser et billede, kan man hurtigt glemme at det nok ikke har set helt sådan ud, da det er blevet taget. At tage sommerbilleder i december kan godt være svært men kan sagtens lykkedes.
Udover julekalender og photoshoot blev vi i december også hjemsendt. Det betød lige pludselig at opgaverne var lidt anderledes. Mailboksen blev tjekket flittigt og der var en masse vindere der skulle kontaktes.
Vi har alt i alt prøvet en masse, forberedelserne til jul, den travle december og januar med lidt mere overskud. Forløbet har været rigtig lærerigt og vi vil gerne sige tak for den gode oplevelse vi har fået. Som studerende er det rigtig rart at prøve kræfter med pensum i den virkelige verden, også med Corona. Virtuelt kram herfra <3
Se flere af vores oplevelser i vores vlog på Sistie's YouTube Channel
Skriv en kommentar